Skindstegt kulmule med tomatvinaigrette og ratatouille

Skindstegt kulmule med tomatvinaigrette og ratatouille
Ret: Aftensmad
Keyword: Kulmule
Portioner (Indtast): 4 portioner
PRINT OPSKRIFT
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 450 g kulmule med skind
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie

Tomatvinaigrette

  • 250 g cherrytomater hele
  • 2 dl jomfru olivenolie
  • ¼ dl hvidvinseddike
  • 2 fed hvidløg
  • 2 stk skalotteløg finthakket
  • ¼ bdt frisk basilikum grofthakket
  • Salt
  • Peber

Ratatouille

  • 2 stk solmodne tomater store
  • 1 stk aubergine
  • 2 stk peberfrugter
  • 1 stk squash grøn el. gul
  • 2 fed hvidløg
  • ¼ bdt basilikum
  • ¼ bdt timian
  • 20 stk sorte Provence oliven med sten
  • 1 stk lime saften heraf
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Tomatvinaigrette

  • Sauter finthakket hvidløg og skalotteløg i en god sjat olivenolie på en varm pande.
  • Tilsæt hvidvinseddiken sammen med de hele cherrytomater. Lad simre indtil tomaterne brister.
  • Samg tomatvinaigretten til med salt, peber og frisk basilikum.

Ratatouille

  • Skær alle grøntsager i skiver og læg dem i et fad.
  • Vend grøntsagsskiverne i olivenolie, hakkede hvidløg og friskhakket basilikum og timian. Krydr med salt og peber.
  • Lad det hele trække i fadet i en halv time.
  • Opvarm en grill eller en grillpande og grill grøntsagsskiverne herpå.
  • Læg grøntsagsskiverne på et serveringsfad efterhånden som de bliver møre. Hæld olivenolie over.
  • Tilsæt de sorte oliven og pres saften fra limefrugten over. Smag til med salt og peber.

Skindstegt kulmule

  • Rids fiskeskindet.
  • Opvarm lidt olie på en pande.
  • Placer kulmulefileterne med skindsiden nedad. Læg en tallerken eller et grydelåg ovenpå fisken, så skindet får så stor en stegeflade som muligt.
  • Steg fisken i 5-7 minutter på skindsiden.
  • Krydr fisken med salt og peber på kødsiden.

Herunder ser du vores øvrige opskrifter

Alle
Ingen opskrifter mather dit valg!