Lyssejfilet med saltede kartofler, rouille og appesindampet fennikel

Lyssejfilet med saltede kartofler
Ret: Aftensmad
Keyword: Lyssej
Portioner (Indtast): 4 portioner
PRINT OPSKRIFT
Forberedelse 20 minutter
Tilberedelse 20 minutter

Ingredienser

  • 450 g lyssejfilet
  • Salt
  • Peber
  • Olie til stegning

Saltkogte kartofler

  • 1 kg små kartofler vaskede
  • 1 dl havsalt
  • Vand

Appelsindampet fennikel

  • 2 stk fennikel
  • 2 stk laurbærblade
  • ½ spsk koriander hel
  • 2 stk appelsiner
  • Salt
  • Peber

Rouille

  • 2 stk chili tørrede
  • 2 fed hvidløg
  • Havsalt
  • Brødkrumme (el. 1 skive brød)
  • 1 tsk safran udrørt i kogende vand (0,5 dl)
  • 2 stk æggeblommer pasteuriserede
  • 4 spsk olivenolie

Sådan gør du

  • Læg kartoflerne i en stor gryde i et jævnt lag. Hæld vand og havsalt over. Dæk til med et låg.
  • Kog kartoflerne møre ved svag varme. Hæld vand og salt fra.
  • Sæt gryden på blusset igen på laveste varme uden låg og damp/tør kartoflerne. De bliver helt hvide, når de er tørre.
  • Skær toppen af fennikelen og fjern det yderste lag. Gem det grønne fra toppen til pynt.
  • Skyl fennikelerne og skær dem i både.
  • Vask den ene appelsin og skær den i skiver.
  • Læg fennikelbådene i en gryde sammen med koriander, laurbær og appelsinskiver.
  • Pres saften fra den anden appelsin over indholdet i gryden. Krydr med salt og peber.
  • Læg låg på gryden og tænd for varmen.
  • Damp fennikel m.m. i cirka 10 minutter.
  • Stød tørret chili, hvidløg, havsalt og brødkrumme i en morter.
  • Tilsæt udrørt safran og æggeblommer og rør godt sammen.
  • Tilsæt olivenolie i en tynd stråle imens der røres kraftigt.
  • Server rouillen som tilbehør til fisken.
  • Pensl lyssejfileterne med olie og krydr med salt og peber.
  • Opvarm en grillpande (eller grill).
  • Steg fisken på skindsiden i 4-5 minutter. Tryk fisken ned med en palet.
  • Vend fisken og steg videre i et par minutter.

Herunder ser du vores øvrige opskrifter

Alle
Ingen opskrifter mather dit valg!