Linsesalat Deluxe
Portioner (Indtast): 4 portioner
PRINT OPSKRIFT
Ingredienser
- 2 ds. Glyngøre Tun med smag af olivenolie
- 1/2 hokaido-græskar
- Olivenolie
- Salt/peber
- 400 g belugalinser, kogte og afkølede, evt. fra dåse
- 4 forårsløg
- 150 g salatost i blok
- Frisk timian
Sådan gør du
- Tunen drænes for overskydende olie i en si.
- Skrællen skæres af hokaido-græskaret, og der skæres fine tern, som lægges på en bageplade med bagepapir, dryppes med olivenolie, drysses med salt og peber samt bages i ovnen i 15 minutter ved 200 grader. Afkøles herefter.
- Belugalinserne drænes i en si.
- Forårsløgene renses og snittes i fine små ringe.
- Salaten anrettes med en bund af belugalinser og tern af bagt hokaido. Herefter blandes store lækre stykker tun, snittede forårsløg, brud af salatost, små bløde kviste/skud timian samt salt, peber og lidt olivenolie.