Cremet blomkålssuppe med ovnstegt kulmule
Portioner (Indtast): 10 portioner
PRINT OPSKRIFT
Ingredienser
- 1200 g lynfrossen kulmuleportioner
- Olivenolie til pensling
- Salt
- Chili knust, tørret
- 2 stk. blomkål
- 50 g smør
- 1 L hønsebouillon
- Laurbærblade
- 4 dl fløde
- 1 stk. citron saften heraf
- Muskatnød revet
- Salt
- Friskkværnet peber
- 1/2 bdt. kørvel plukket
- 1/2 bdt. bredbladet persille plukket
- 1/2 bdt. purløg plukket
Sådan gør du
- Optø kulmuleportionerne dagen i forvejen i perforerede bakker, uden at portionerne dækker hinanden.
- Pluk blomkålene i små buketter og sauter buketterne i smør under omrøring i 3-4 minutter i en stor gryde.
- Tilsæt hønsebouillon, laurbærblade og fløde. Læg låg på gryden og lad suppen simre i 15-20 minutter.
- Blend blomkålssuppen og hæld den tilbage i gryden. Tip: Tag evt. lidt kogte blomkålsbuketter fra, før suppen blendes og kom dem tilbage i suppen, efter den er blendet.
- Varm suppen igennem og smag til med citronsaft, muskatnød, salt og peber.
- Varm ovnen op til 225°C. Læg kulmuleportionerne på en bageplade på bagepapir og smør portionerne med en god olivenolie. Krydr med salt og knust chili.
- Steg kulmuleportionerne i ovnen i 8-10 minutter og lad trække i 5 minutter.
- Læg de ovnstegte kulmuleportioner i dybe tallerkener og hæld den varme suppe over. Drys med krydderurteblandingen af kørvel, bredbladet persille og purløg inden servering.