Go Back
+ servings

Go’ gammeldaws wienerschnitzel med ”dreng”

Ret: Aftensmad, Hovedret
Keyword: Sild
Servings: 4 portioner

Ingredienser

  • 12 stk. benfri sild
  • 4 kalveschnitzler
  • Salt og peber
  • 4 spsk. hvedemel
  • 2 æg
  • 100 g rasp
  • Smør
  • Olivenolie
  • 600 g små kartofler
  • 300 g ekstra fine ærter
  • 1 stk. citron
  • Revet peberrod
  • Kapers

Sådan gør du

  • Start med kartoflerne, som skylles, skæres i tern, vendes i olivenolie, salt og peber samt lægges på bagepapir på en bageplade. Steges i ovnen ved 200 grader ca. 30 minutter, til de er gyldne.
  • Kalveschnitzlerne bankes flade (hvis de ikke allerede er det) og krydres med salt og peber. De vendes i mel, derefter i pisket æg og slutteligt i rasp. Steg schnitzlerne på to store pander, så de har rigeligt med plads. De steges gyldne og sprøde i en blanding af olivenolie og smør.
  • Ærterne varmes i en gryde med vand og lidt salt. De kommer op at koge blot et lille minuts tid, hvorefter de drænes og serveres.
  • En klassisk wienerschnitzel serveres med en ”dreng”, som er en citronskive pyntet med revet peberrod, benfri sild og kapers. Lav 4 af disse til schnitzlerne og server med lidt ekstra kapers.
  • Når tallerkenerne er anrettet, hældes ”pandesaucen”, som er resterne af olie, smør og panering, henover schnitzlerne for ekstra smag og fylde.