Varm en pande op med olivenolie. Læg laksestykkerne med skindsiden nedad først. Læg gerne en tallerken over laksestykkerne, så skindet holdes nede mod panden. Steg ved lidt under højeste varme i 4-5 minutter, vend derefter laksestykkerne og steg færdig ved middel varme yderligere 4-5 minutter.
Kog fettuccine som anvist på pakken, dræn for vand og vend med pesto.
Skyl, rens og tør champignon og spinat. Skær champignon i mindre stykker og rist dem på en stor pande i olivenolie. Når svampene er gyldenristede tilsættes spinaten og vendes med rundt på panden, indtil den er blød og blank.
Server skindstegt laks med pestopasta, ristede svampe med spinat og en skive frisk citron.