Glyngøres smagfulde sild
Glyngøres sild findes både som marinerede sild og sild i sauce. De produceres i både fileter og bidder. Det betyder, at du finder sild for enhver smag og til enhver anledning. Om du er til karrysild eller kryddersild – går du efter Glyngøre-mærket, finder du mange forskellige sild til frokostbordet. Leder du efter et alternativ til karrysilden, kan du prøve Glyngøres cremede sennepsbidder.
Prøv også Glyngøres sildebidder (karrybidder, dildbidder og sennepsbidder), som er sild i serveringsklare bidder.
Hvad er sild?
Sild er en af Danmarks vigtigste spisefisk, som vi spiser lystigt til alle slags anledninger hen over året.
Silden er også en af de mest talrige fiskearter i verden, som er særligt udbredt i Nordatlanten.
Sild lever i store stimer og lever af småfisk og planktondyr som krebsdyr og fiskelarver, og de jagtes af sæler, hvaler og andre store fisk. De fedeste sild fanges omkring oktober og kaldes for høstsild.
Lidt om sildefangst:
- Alle vores sild fanges i Nordøstatlanten, ved Island og Norge, i Nordsøen og i Skagerrak. De saltes og lægges i tønder, inden de transporteres til Kungshamn.
- Silden fanges med not. Tidligere fangede man sildene nær land, men i dag fanges de langt ude på havet.
- Alle sild vi bruger opbevares i bjerget på havnen i Kungshamn, hvor de lagres i tønder!
- Silden fanges om efteråret (fra uge 43) og vinteren, da fedtindholdet i fisken er helt rigtigt her.
- Sild er slanke i formen, men de har en fedtprocent, der gør, at de regnes som en af de fede typer af fisk. Fedtprocenten ligger på ca. 16 – 20 % først i perioden. Allerede fra uge 45 begynder den at tabe fedtet. I løbet af vinteren lander den på ca. 10 – 12 % fedt.
- Gennem forskellige tilberedningsmetoder får man forskellige typer af sild frem.
Sådan ser en sild ud:
Sild er slanke med tynde skæl uden en sidelinje. Deres ryg er blågrøn, mens siderne og bugen er sølvskinnende uden pletter. Når silden er død, får ryggen en mere blå farve. De kan blive op til 40 cm lange (disse typer findes i Nordatlanten) og veje op til ca. et kilo, men i Danmark er de typisk noget mindre – ca. 25 cm. lange.
Hvordan fanger man sild?
De danske have er fulde af sild, og sildefiskeri kræver ikke meget andet end en fiskestang, det rette sildeforfang og lidt viden om hvor sildene befinder sig henne på forskellige tidspunkter af året. Læs alt hvad du skal vide om sildefiskeri her.
Hvordan steger man sild?
Det er nemt at stege sild. Krydr den blot med salt og peber og vend den i æg og rasp. Brun silden hurtigt i smør på begge sider og steg den derefter færdig (ca. 5 min på hver side). En klassisk serverringsmåde er med kartofler og persillesovs.
Er sild sundt?
Fisk er sundt, og har et højt indhold af vigtige næringsstoffer, som kan være svært at få fra andre madvarer, og som kroppen ikke selv kan producere. Især de fede fiskearter indeholder sunde fiskeolier – de såkaldte omega-3 fedtsyrer. Disse vitaminer og mineraler er livsvigtige for vores helbred.
Tilberedning af sild og gode opskrifter
Den mest populære tilberedningsform af sild i Danmark er saltning og marinering – somme tider i særlige kryddermarinader. Alle GLYNGØREs sild er tilberedt på denne måde og de forskellige produkter er blevet marineret på forskellig vis, f.eks. i kryddermarinade eller karrymarinade. Der er mange spændende måder at servere silden på. Du finder inspiration til dette her.
Skønt den marinerede version er den mest populære, egner sild sig også til rygning, stegning og grill.