Skrubbepandekager

Af Ann-Alicia Thunbo Ilskov – husmoderen.dk

Portioner
4

Ingredienser

  • 2 fileter af skrubbe
  • 2 peberfrugter
  • 1 rødløg
  • 1/4 hvidkål
  • 4 tortillaer
  • 2 Glyngøre NemFisk Dildsauce
  • parmesanost
  • 2 dl quinoa
  • 2 små rødløg
  • 2 granatæbler
  • 2 avokadoer
  • 1/2 ds. ferskener
  • 1 bdt. koriander
  • 200 g pinjekerner
  • 2 spsk. olie
  • salt og peber

Opskrift

1

FISK

Snit peberfrugter, rødløg og hvidkål meget fint. Fordel grøntsagerne på midten af hver pandekage. Riv lidt ost hen over grøntsagerne. Skær fileterne i halve på langs. Læg en halv filet i hver pandekage over grøntsagerne. Rul pandekagerne sammen og læg dem i et ovnfast fad med lukningen nedad. Hæld saucerne henover, og riv en generøs mængde parmesanost over pandekagerne. Bages ved 200 grader varmluft i 20 minutter.

2

QUINOASALAT

Mens fisken er i ovnen, koges quinoa som anvist på pakken, og pinjekernerne ristes let på panden. Halver granatæbler, pres kerner samt saft ud i en skål, og bland med olien. Skær løg, koriander, ferskner og avocado i små stykker. Fordel det i den færdige quinoa sammen med granatæbler, olie og pinjekerner.