Rødtunge med kartofler og bønnesalat

Af Ann-Alicia Thunbo Ilskov – husmoderen.dk

Portioner
4

Ingredienser

  • 4 rødtungefileter
  • 1 dl mel
  • 20 g smør
  • salt og peber
  • 500 g kartofler
  • 1 spsk. olie
  • 2 tsk. salt
  • 1 Glyngøre NemFisk Citronsauce
  • 200 g grønne bønner
  • 50 g feta
  • 1 rødløg
  • 2 spsk. olie
  • 1.5 spsk. balsamico
  • salt og peber
  • 100 g bacon i tern
  • hakkede mandler

Opskrift

1

FISK

Fileterne drysses med salt og peber og vendes i mel. De steges på panden i smør, ca. 2-3 minutter på hver side.

2

KARTOFLER

Kartoflerne skæres i 0,5 cm tykke skiver og svitses i olie på panden. Tilsæt Salt, og lad kartoflerne riste under låg i ca. 15 minutter, mens der røres i dem jævnligt.

3

BØNNER

Giv bønnerne et kort opkog i ca. 3 minutter. Lad dem køle i 5 minutter, imens rødløg snittes fint. Det blandes derefter i bønnerne sammen med fetaen. Bland balsamico, olie, salt og peber. Hæld det over bønnerne og pynt med bacon og hakkede mandler.