Lav nemme og sunde retter med NemFisk - lækre sovser til torsk, laks og rødspætte

GLYNGØRE NemFisk er et sortiment af lækre sovser til færdigtænkte fiskeretter, som gør det nemt at lave god fisk til hverdag. Tag fisken (f.eks. laks eller torsk) – fersk eller fra frost - læg den i et ildfast fad, tilsæt NemFisk sovsen og sæt i ovnen i 20 minutter. Længere tid tager det ikke at lave nem fisk til aftensmad.

 

Sovserne er udviklet, så de passer godt til fisk. NemFisk har en dejlig mild smag, som hele familien kan lide, og de er naturligvis helt uden konserveringsmidler.

 

De forskellige smagsvarianter gør det nemt for dig at variere dine retter med fisk. Der findes 4 varianter, så du kan veksle mellem forskellige nemme fiskeretter eller finde din helt egen favorit. Mangler du sovs til laks, torsk eller andre fisk, eller har du brug for inspiration til nemme fiskeretter, hjælper NemFisk dig videre i køkkenet.

 

En pose passer til 4 personer, så du nemt kan servere fisk til aftensmad for hele familien.

 

Mere sund fisk i hverdagen med NemFisk
Med NemFisk bliver det lettere at få mere fisk ind i hverdagen. Leder du efter sovs til laks, torsk, rødspætte eller andre typer af fisk, er NemFisk løsningen. Vi ved nemlig alle sammen, at fisk er sundt, men det kan være svært at finde opskrifter på nemme fiskeretter, som falder i god jord hos hele familien.

 

GLYNGØRE NemFisk gør det nemmere at sætte fisk på menuen, så du både kan få mad på bordet i en fart og nyde godt af den gode smag og fiskens sunde egenskaber. Fisk er nemlig rig på de essentielle omega-3 fedtsyrer, som vi ikke får så mange andre steder fra. Derfor gør du noget godt for dig selv og din familie, når du sætter fisk på bordet.

 

NemFisk er oplagt at bruge til torsk, laks eller rødspætte, men du kan også prøve dig frem og bruge saucerne til netop din yndlingsfisk. Fiskesaucerne fra NemFisk fremhæver den gode smag og får din fisk til at smage dejligt. Du vælger helt selv tilbehøret til fisken, men saucen har vi allerede sørget for, når du vælger NemFisk. Så slipper du for flere grublerier over sovs til fisken.