Gå på opdagelse i Glyngøres univers

Velkommen til Glyngøres univers! Glyngøre har i over 70 år leveret fisk af højeste kvalitet til frokoster, middage og særlige lejligheder i de danske hjem. Vores produktkatalog omfatter både sild, tun, makrel og kippers af den fineste kvalitet. Sidste nye skud på stammen er Glyngøres lækre NemFisk saucer, som er velsmagende færdiglavede saucer til fisk, der gør det nemt og hurtigt at lave gode fiskeretter.

 

Hos Glyngøre gør vi alt for at værne om kvaliteten. Vi er Danmarks mest kendte sildemærke og har siden 1963 stolt båret titlen ”Leverandør til det Kongelige Danske Hof”, som er et kvalitetsstempel af vores produkter, der forpligter os til at levere produkter i topklasse. Samtidigt har Glyngøre respekt for havmiljøet, og vores sild er certificeret bæredygtigt.

Generationers erfaring gør Glyngøre sild til noget helt specielt. Hemmeligheden bag de velsmagende sild er lagring og marinering i en række krydderblandinger, som er blevet udviklet gennem mange generationer med passion for at finde den helt rette opskrift. Selvom Glyngøres kerneprodukter bygger på klassiske originale opskrifter, tænker vi også kreativt og er altid på forkant med at udvikle nye produkter, der matcher forbrugernes ønsker.

 

Her på siden kan du læse om vores kvalitetsprodukter, få indsigt i historien bag vores succes og følge med i vores spændende aktiviteter. Du kan også finde inspiration til lækre og nemme fiskeretter til frokost- eller middagsbordet ved at søge i vores opskrifter, som er udviklet i samarbejde med eksperter.